ØKONOMISKOLEN 2021

Kritiske perspektiver til krisernes tidsalder

Økonomiskolen er et progressivt kursusforløb, der præsenterer dig for emner og perspektiver på økonomi, som ikke prioriteres på danske økonomiuddannelser, og som ofte er udeladt fra den offentlige debat.

Økonomiskolen udspringer dels af ønsket om at gøre økonomisk tænkning mere tilgængelig for personer uden en traditionel økonomifaglig baggrund og dels af ambitionen om at tydeliggøre bredden i økonomisk tænkning og udtænke nye løsninger på aktuelle samfundsøkonomiske udfordringer.

Som kursist vil du derfor blive introduceret til forskellige økonomiske teorier på en tilgængelig og vedkommende måde og i relation til nutidens kriser og udfordringer - det gælder både klimakrisen og den grønne omstilling, det galoperende boligmarked, ulighed med mere.

Økonomiskolen er partipolitisk neutral, og den henvender sig til dig, der er nysgerrig efter at lære mere om samfundsøkonomi, og til dig, som allerede er i gang med en økonomifaglig uddannelse, men har lyst til at engagere dig i perspektiver, der ikke prioriteres på studiet.

Vi glæder os til at se dig!

Rethinking Economics Danmark og Gode Penge

Tilmelding til Økonomiskolen

Der er to måder, du kan tilmelde dig Økonomiskolen på.


1. Ansøg om fysisk deltagelse

Grundet begrænsede pladser og ønsket om at sikre bred repræsentation og diversitet, skal man ansøge om fysisk deltagelse på Økonomiskolen.

En billet inkluderer 10 kursusgange med aftensmad alle dage. I tilmeldingsformularen kan du vælge mellem to priser:

  • Er du studerende eller en del af prekariatet koster billetten 750 kroner.
  • Har du fuldtidsjob eller er du bare godt kørende, betaler du fuld pris på 1500 kroner.

Bemærk, der er nu lukket for tilmeldinger til fysisk deltagelse!!

2. Tilmeld dig online-deltagelse

For dig, der gerne vil følge med hjemme fra sofaen.

Billetten inkluderer livestream samt tidsbegrænset mulighed for at tilgå videooptagelser af oplæggene.

Billetter koster 300 kroner, og alle kan deltage (ubegrænset antal pladser).