top of page
tema.1.png

ØKONOMISKOLEN

Kritiske perspektiver til en grøn fremtid

onsdage fra d. 20. september til 15. november, 2023
kl 17 – 20

på Frederiksberg og online

Økonomiskolen er et progressivt kursusforløb, der præsenterer dig for emner og perspektiver på økonomi, som ikke prioriteres på danske økonomiuddannelser, og som sjældent indgår i den offentlige debat.


Økonomiskolen henvender sig til dig, som er nysgerrig efter at lære mere om samfundsøkonomi, men også til dig, der allerede er i gang med en økonomifaglig uddannelse og har lyst til at engagere dig i perspektiver, der ikke prioriteres på studiet.

 

Den henvender sig til dig, som allerede er engageret i den grønne omstilling og klimarelaterede projekter, og gerne vil styrke dit arbejde eller din aktivisme, men også til dig, der bare er interesseret i at vide mere om den grønne omstilling og har lyst til at blive klogere på dens udfordringer.

I år retter vi et skarpt fokus på klimakrisen. Vi inviterer kritiske forskere og spørger, hvad en bæredygtig og retfærdig fremtid kræver både politisk og økonomisk. Bliv klogere på klima og kapitalisme, når vi undersøger, hvad kritisk grøn økonomi går ud på, hvad feministisk økonomi kan bidrage med, hvordan vi kan arbejde med klimaretfærdighed, og på dynamikkerne i et vækstorienteret økonomisk system. Vi spørger også, hvilken rolle banker og kapitalforvaltere spiller, hvem der bestemmer klimapolitikken, og om staten reelt har den kapacitet for grøn omstilling, der skal til.

Blandt eksperterne vil du møde:

Et profilbillede af Emma Holten

Emma Holten

Emma Holten er feministisk aktivist og debattør. Hun har en bachelor i komparativ litteraturvidenskab og en kandidat i moderne kultur fra Københavns Universitet. Hun har arbejdet mange år som kønspolitisk konsulent i flere sammenhænge og er i dag især kendt for sit arbejde med feministisk økonomi, som hun for alvor har lykkedes med at sætte på dagsordenen i debatten herhjemme. Hun er bl.a. ekspert i feministisk økonomi for det europæiske institut for ligestilling.

bottom of page